Celia Lou Mortensen f. 11.10.1922 - d.14.02.2014
Familiens øverst kommanderende har takket af. Hun valgte Valentinsdag,
den dag hvor der er mest kærlighed i luften (er der noget der siger – den køber
jeg i dag) og så kom solen frem! Min
mormor blev 92 år gammel og hun har haft et godt og langt liv.
I de sidste år,
sloges hun ”lidt” med diffuse tanker om egen eksistens, skyernes formationer og
om hvorvidt der stadig var gang i foreningen? – forvirret? Ja, det var vi vist
alle. Demens er en uhyggelig sygdom og selvom et sygdomsforløb, for et gammelt
menneske kan være svært nok i forvejen at håndtere, så er det nærmest en
umulighed, for et dement menneske. Min mormor var dement. Alligevel var der
altid glæde at sporer i hendes ansigt, når man trådte ind af hendes dør. Hun
talte og hun talte meget, og vi kunne sidde længe med hinanden i hånden og
blive enige om, at det blæste alt for meget – så meget at træerne nok gik i
stykker af det.
Min mormor serverede rugbrød med sildepostej, rullepølse og
frugtsalat med et ekstra cocktailbær på toppen.
Min mormor kunne rede den mest perfekte seng til mig. Lagnet
var helt stramt og koldt, og når hun puttede dynen omkring mig, kunne jeg
næsten ikke bevæge armene.
Min mormor hadet pletter på dugen.
Min mormor sagde ALTID ”sådan der” når hun gik og ordnet
noget i sit hus eller sin have.
Min mormor lavede den bedste aften te i verden og nogen
gange, fik jeg endda en skive sigtebrød med ost på. Teen var nok Medova, men den
var bare god!
Min mormor havde en skuffe med knapper.
Min mormor har skrevet dagbog, stort set hele sit liv.
Min mormor er her ikke mere og det er helt okay. Hun var
træt og gad ikke leve livet længere med de livsbetingelser hun havde tilbage.
Hun vil blive husket og elsket, for hun havde i øvrigt også verdens bedste
småkager, ifølge Sigurd!
Sov godt mormor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar