Sider

søndag den 31. juli 2016

Man har jo ret til ferie.


Så indtog Amanda og Co Jylland. Helt præcis, Esbjerg og Ribe med semi-fast bopæl i Lønne feriecenter i Nr. Nebel. Kodeord for ferien: Matador, Ice age, Jensens Bøfhus, shopping og badeland. Vi kan hermed sætte flueben ved samtlige kodeord, og tilføje at vi også var kulturelle, videbegærlige og spontane.

Nu er det jo ikke nogen nem ”opgave” at fungere i et samfund, som ellers bryster sig ved at være en af de bedste i verden, når det handler om at varetage de svagest stillede borgere. I min datter, Amandas tilfælde handler det om, at hun er blevet placeret i en bolig, som hendes hjem-kommune mener, er egnet til hende med pædagogisk støttetimer, timer som sjov nok bliver reduceret som tiden går. For mange unge mennesker med handicaps, findes der ingen ferie tilbud og sådan er det også i Amandas tilfælde. Mens pædagogerne går på ferie (som de jo har ret til) og vikartimerne bliver sparet, må Amanda klare sig selv.

Da jeg spurte indtil denne noget absurde prioritering, fik jeg at vide at; sådan er det alle steder! Eksemplet jeg fik, var: Altså er det jo ligesom i en børnehave! Der går pædagogerne jo også på ferie og så ser hverdagen jo anderledes ud for børnene. Det må man jo leve med!

Øh, jeg gentager, RET TIL FERIE. Har vi ikke alle sammen brug for ferie?! Det er her jeg burde sætte den der smiley ind der brækker sig!

Vi havde et fint feriehus i Lønne ferie Center hvor intet manglede. Vi startede med at frelse en lille pipfugle, som havde forvillet sig ind i brændeovnen. Men med snilde, fik vi fuglen ud i den fri natur igen, om end noget sodet til. 

Amanda havde planer om Matador turnering og selvom, især Alma gav den gas, vandt Amanda. No surprise!


Jensens Bøfhus er Amandas ynglings spise sted over dem alle. Sigurd skulle selvfølgelig have 400 g burger....som han klart nok ikke kunne spise! 
Vi andre spise vist heller ikke op....

En af de spontane indslag var da vi besøgte minibyen i varde. Selv havde jeg ikke de høje forventninger og ungerne havde nok slet ikke nogen. Ikke desto mindre fik vi en god oplevelse. Der var en skattejagt, som vi selvfølgelig løste! 

Byens mere end 300 bygninger er en lilleputudgave af Varde, som købstaden så ud omkring 1866. Byen er opført i størrelsesforholdet 1:10, og hver eneste bygning er en tro kopi af den oprindelige.

Varde er naturligvis meget ældre som by, men vardenserne var noget uheldige i deres omgang med åben ild i begyndelsen af 1800-tallet, så selv om gadeforløbet stort set er det samme som i middelalderen, så er bygningerne nyere. 
https://www.facebook.com/Varde-Miniby-204083836310163/
http://minibyen.vardekommune.dk/





Vi fik set Ice age som planlagt, i en udmærkede biograf. Den kan vi godt anbefale!




Og selvfølgelig måtte vi se, Svend Wiig Hansens skulpturer; Mennesket ved havet. Ja, det var jo nok mest mig. Så i pis øsende regnvejr tvang jeg dem til at posere foran skulpturene ellers kom de ikke med ind i bilen igen. 



En tur til Ribe i skønt solskinsvejr. Små fede butikker, der ikke gjorde nemt at vælge....så vi købte bare det hele. Og en tur i Ribe Domkirke fik jeg også lokket dem til.





















Ingen kommentarer:

Send en kommentar