Endnu en søndags udflugt og denne gang tog vi sporvognen frem og tilbage OG frem og tilbage OG frem og tilbage på sporvejsmuseet. Vi kunne selvfølgelig have valgt at tage på kræmmermærket i Roskilde, men af frygt for at bliver overrumplet at lorte tilbud som eks. 30 engangslightere for "kun" kr. 50,- og billeder af franske klovne og grædende børn, valgte vi altså Sporvejsmuseet. Og det var et godt valg. Vi har været der før og også denne gang var det både hyggeligt og en fuldstændig retro oplevelse. Ikke mindst for dem som kan huske sporvognen...og det er jo så ikke mig! Den største oplevelse er nok uden tvivl de mange ulønnede entusiaster og de er så af hankøn, vis liv handler om de danske jernbaner og ikke mindst sporvognene. Rigtige ildsjæle der med en stor sandsynlighed ikke kender ”Joe and the Juice” og som lægger en helt særlig værdi i, at udbrede deres passion for tilfangetaget passagerer i de fine gamle sporvogne. Det kan kun bringe smilet frem. Turen og oplevelsen er et besøg værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar